Omsorg 3/2008
Kjøp
Høyoppløslig forside (pdf)
Stor forside (jpg)
Nordisk tidsskrift for palliativ medisin
| Forlag | ISBN | Utgitt | Lagerstatus | Pris | Sider |
|---|---|---|---|---|---|
| Fagbokforlaget | 0800-7489-0803 | 01.10.2008 | På lager | Ikke bestemt |
LEDER
HÅB
«Håb er lidenskab for det mulige»
Søren Kierkegaard
Allerede Francis Bacon (1561-1626) sagde, at «Håb er den smukkeste af alle følelser
og betyder meget for forlængelsen af livet, hvis blot håbet ikke så ofte blev
tilintetgjort, men derimod blev næret af lyst med en forventning om godt.» I en
helt moderne dansk rapport, «Patientens møde med sundhedsvæsenet» (2004)
står der: «Uanset situationens alvor, vil håb altid være et vigtigt aspekt af betydning
for patientens livskvalitet, som endvidere kan tænkes at have indflydelse på
helbredstilstand og dødelighed.» Det er Francis Bacons tanke om håb gentaget ord
til andet blot 400 år senere.
Håb kan defineres som «En dynamisk, fremtidsorienteret proces i reaktion på
vanskelige livsbegivenheder, og indebærer blandt andet troen på, at man vil være i
stand til at håndtere og modvirke vanskeligheder.» Eller med den korteste definition,
man kan tænke sig, og som er den definition af håb, der oftest anvendes indenfor
det palliative felt: «Håb er en forventning større end nul om at nå et mål». Håb er
ikke kun knyttet til håbet om helbredelse, men er nok så meget forbundet med andre
forventninger, hvilket netop bliver tydeligt, i forbindelse med døende patienter.
Håb er et fænomen med mange nuancer og facetter. Håb retter sig ikke alene
mod at nå et mål, håb er ikke kun et intentionelt håb, der retter sig mod opfyldelsen
af noget. Håb har ligeledes en dimension, hvor det er mere væsentligt, at mennesket
er håbende, end at det har et håb. Det er håbets eksistentielle dimension, som
først og fremmest er nært knyttet sammen med viljen til at leve og den mening vi
giver livet. Man kan altså hvile i håbet uden at det er rettet mod noget bestemt.
Håb er formodentlig et af de mest centrale begreber i den palliative indsats for
uhelbredeligt syge og døende patienter, for de pårørende og for behandlerne. Hvis
ikke patienten, de pårørende og behandlerne havde håbet som drivkraft, håbet om
livsforlængelse eller et håb om, at svære symptomer kan lindres, så var det næppe
tænkeligt, at patient, pårørende eller for den sags skyld behandlerne kunne holde
til gennem længere tid at befinde sig i en verden af sygdom. Samtidig er håb et vanskeligt
begreb i den daglige praksis, for ofte har patienten et håb, som ikke deles af
behandlerne. Endelig er perioder med følelse af håbløshed ofte de mest martrende og
lidelsesfulde for patient og pårørende, og for den sags skyld også for behandlerne.
Med dette temanummer har vi ønsket at belyse håbets betydning for patienter,
pårørende og behandlere. I artiklerne bevæger vi os rundt i håbets mange landskaber
for at undersøge håbets forskellige nuancer, og vi har bestræbt os for at belyse
mange forskellige aspekter af det «samlebegreb» som håbet er. Det er vores ønske,
at denne rejse gennem håbets landskaber også kan være til hjælp i den kliniske
hverdag, som drejer sig om at støtte døende mennesker og deres pårørende til at
navigere med håbet som kompas gennem deres livs måske vanskeligste periode.
Christian Juul Busch, Lars Johan Materstvedt, Eva Benzein
Hälsa och hopp inom omvårdnad
Ania Willman
Sammandrag
Den här artikeln beskriver de teoretiska
begreppen hälsa och hopp inom
omvårdnadsvetenskapen utifrån ett
humanistiskt, holistiskt perspektiv bland
annat genom att konkretisera begreppen
med hjälp av the Human Becoming
Theory. Hälsa beskrivs som en livsyttring
och ett sätt att vara. Hoppets innehåll
och struktur exemplifieras med hjälp av
en studie med äldre svenska personer.
Nyckelord
Hopp, hälsa, omvårdnad, omvårdnadsteori,
äldre
Summary
This paper describes the theoretical
concept of health and hope within
nursing science from a humanistic,
holistic perspective with the help of
the Human Becoming Theory. Health is
described as a way of living ones value
priorities. The content and structure of
the concept of hope is exemplified with
the help of a study with Swedish elders.
Key words
Hope, health, nursing, nursing theory,
elderly
Endrer håpet seg med diagnoser?
Tone Rustøen
Sammendrag
Hensikten var å belyse om håp er ulikt hos ulike pasientgrupper, eksempelvis hos pasienter med en hjertesvikt og pasienter med kreft. Begge disse pasientgruppene hadde en langt kommet sykdom. For å si noe om hva slags håp de hadde, ble de sammenlignet med et utvalg av den norske normalbefolkningen. Håp ble kartlagt i alle gruppene ved hjelp av Herths håps indeks. Det viste seg at pasientene med kreft og med hjertesvikt hadde et sterkere håp enn normalbefolkningen. Dette kan skyldes en reevaluering av hva som er viktig i livet, og at håpet hadde et innhold utover det å bli frisk eller leve lenge. Håp var ikke avhengig av sykdom mens grad av alvorlighet i noen av gruppene. De med kreft og hjertesvikt hadde sterkest håp på påstanden «Jeg kan huske lykkelige stunder», de hadde også sterkere håp enn normalbefolkningen når det gjaldt denne påstanden. Alle gruppene hadde lav skår på påstanden «Jeg har en tro
som gir meg trøst». Våre foreløpige konklusjoner er at håp var likt i de ulike pasientgruppene, men at det skilte seg fra håp i normalbefolkningen.
Stikkord
Håp, Herths håpsindeks, kreft, hjertesvikt, normalbefolkningen
Når håbet lyser livet op og blænder for døden
Karen Marie Dalgaard
Sammendrag
Artiklen bidrager til en empirisk forståelse
af, hvordan uhelbredeligt syge
mennesker finder håb og mening i et
uhelbredeligt sygdomsforløb. Artiklen er
baseret på et kvalitativt empirisk studie
inspireret af Grounded Theory. Det
empiriske grundlag er tilvejebragt via feltarbejde
i private hjem, hospice og hospital
kombineret med en interviewundersøgelse
gennemført i syv familier ramt af
uhelbredelig sygdom. Studiet viser, at en
uhelbredelig sygdomsdiagnose udløser et
eksistentielt vendepunkt i livet. De uhelbredeligt
syge tvinges til at bremse op,
revurdere deres liv og finde ny mening
i livet på nye betingelser. I den situation
aktiveres livsfremmende livsfænomener
som håb og mening og livsbegrænsende
livsfænomener som håbløshed, meningsløshed,
frygt, angst, bitterhed og skyld.
Med håb og mening som omdrejningspunkt
indkredses dynamikken mellem
disse livsfænomener. Det konkluderes,
at uhelbredeligt syge mennesker grundlæggende
stræber efter at finde håb og
mening i livet, selv når livsbegrænsende
livsfænomener truer med at begrænse
livsudfoldelsen.
Nøgleord
Uhelbredelig sygdom, eksistentielt vendepunkt,
livsfænomener, håb, mening.
Summary
This article is a contribution to an
empirical understanding of how terminally
ill people find hope and meaning
throughout the illness trajectory.
The article is based on a qualitative,
empirical research study inspired by
Grounded Theory. Empirical data were
obtained through field studies in private
homes, hospice and hospital, combined
with interviews in seven families
experiencing terminal illness. The study
points out that the diagnosis terminal
illness provokes an existential turning
point in life. The incurably ill are forced
to stop short, reconsider life and find
hope and meaning in life on new conditions.
In this situation life promoting life
phenomenon such as hope and meaning,
and life limiting life phenomenon
such as hopelessness, meaninglessness,
fear, anxiety, bitterness and guilt occur.
Focusing on hope and meaning, the
dynamics between these life phenomena
are pinned down. The conclusion is
that terminally ill people fundamentally
strive for hope and meaning in life
even when life limiting life phenomena
threaten the development of life.
Key words
Terminal illness, existential turning point,
lifephenomena, hope, meaning
I rörelse mot hopp - hälsostödjande familjesamtal i palliativ vård
Eva Benzein
Sammanfattning
Att vara obotligt sjuk påverkar inte bara
den enskilde individen utan även de
närstående. När livet är hotat uppstår
behov av att penetrera existentiella
frågor, t ex frågor om hopp. Denna artikel
och det redovisade projektet bygger
på ett antagande om att upplevelsen av
hopp kan främjas om familjen får möjlighet
att tillsammans med sjuksköterskor
samtala om sin livssituation och hoppets
betydelse för familjen. Vid Humanvetenskapliga
Institutionen, Högskolan i
Kalmar har vi utvecklat en modell för
Hälsostödjande familjesamtal, som syftar
till att lindra familjers lidande och stödja
deras välbefinnande och hopp. Modellen
och dess tillämpning i palliativ vård
presenteras i artikeln tillsammans med
resultatet från familjernas utvärdering av
samtalen.
Nyckelord
Hopp, samtal, hälsopromotion, familjsjuksköterskerelation,
palliativ vård
Summary
Living with an incurable disease does
not only affect that individual but also
the family. When life is threatened
needs of talking about existential issues,
for example hope, arise. This article and
the presented project are based on
the underpinning assumption that the
experience of hope may be promoted
if families have the opportunity to talk
with nurses about their life situation
and meaning of hope. At the School
of Human Sciences, Kalmar University,
we have developed a model for Health
promoting conversations with families,
with the purpose of alleviating suffering
and promote well-being and hope. The
model and its application in palliative
care is presented in the article as well
as the result of the families' evaluation
of the conversations.
Key words
Hope, conversation, health promotion,
family-nurse relationship, palliative care
Lægens magt og magtesløshed1
Ole J. Hartling
Sammendrag
At give en besked til en patient om en dårlig prognose er noget af det vanskeligste
for en læge. Men det er blandt andet ifølge lovgivningen en pligt at give patienten fuld
information som grundlag for patientens selvbestemmelsesret. Mange læger er usikre i
den situation. Lægens magtesløshed over for sygdommen opleves som et svigt. Patienten
kan reagere med vrede, og både patient og læge oplever, at det på en måde er
lægens skyld, at livet er så hårdt, som det er. Ingen har skyld, hvor han ikke har magt,
men da magtesløsheden er svær at bære, påtager lægen sig ubevidst skylden for at
bevare en illusion om, at han også har magten. Det medfører, at patienten bliver alene
i magtesløsheden. Hvis lægen tør erkende sin magtesløshed, har han stadig mulighed
for at være til stede som læge og menneske. Den realitet og ærlighed kan også give
tryghed og kan betyde, at lægen kan være hos patienten som det magtesløse menneske,
han er.
Nøgleord
Information, dårlige nyheder, patienters forventninger, håb, magt, magtesløshed, skyld
Håp belyst ut fra Kant og Kierkegaard
Roe Fremstedal
Sammendrag
Denne artikkelen forsøker å (videre)
utvikle, og i noen grad forsvare, et
skille mellom ulike bestemte håp og et
generelt håp. Håp om helse og kurasjon
behandles kort som eksempler på
bestemte håp. Jeg forsøker dessuten å
skissere et skille mellom berettiget og
uberettiget håp i forlengelsen av Kant
og Kierkegaard.
Nøkkelord
Generelt håp, spesielt håp, berettiget
håp, uberettiget håp
Summary
This article tries to develop, and to some
extent to defend, a distinction between
general hope and specific hopes. Hopes
about health and curation are dealt with
shortly as examples of specific hopes.
The article tries to use the different
analyses of Kant and Kierkegaard in
order to sketch a distinction between
justified and unjustified hope.
Key words
General hope, specific hope, justified
hope, unjustified hope
Håp som medisin når medisiner ikke virker - samtaler med ryggmargsskadde
Vibeke Lohne
Sammendrag
Denne artikkelen forteller historien om ti ryggmargsskadde kviner og menns er faringer med vekslende håp og fortvilelse gjennom fire år etter ulykken. Historiene er basert på kvalitative intervjuer, som ble tatt opp på lydbånd, transkribert og hermeneutisk analysert. Håpets prosess ble beskrevet som opp- og nedturer i den umiddelbare rehabiliteringsperioden, mens håpet stabiliserte seg gjennom det første året etter skaden og vekslet deretter mellom fortvilelse og fremgang, som igjen stimulerte håpet på nytt. Frykten og usikkerheten plasserte håpet i skyggen, mens håpets vei førte ut av lidelsens vonde sirkel og tilbake til livets daglige og allmenne utfordringer fire år etter ryggmargsskaden.
Nøkkelord
Håp, tillit, vilje, usikkerhet, emosjonelle svingninger, vendepunkter, kraft, ryggmargsskade, kamp, lidelse
Hoppets jämvikt i livets slut
Hans Thulesius
Sammanfattning
Genom analys av intervjuer, observationer
och litteratur med hjälp av grounded
theory presenteras en hypotes om hur
hoppet bevaras i palliativ vård. Hoppets
jämvikt är en omedveten copingstrategi
med tre variabler - det existentiella hoppet
(H) som är en funktion av livsvärdet
just nu (V) och den förväntade framtiden
(F). H är drivkraften för att orka leva. V
är positivt utom hos de mest plågade
och F ses som oändlig av de flesta friska.
Vid besked om dålig prognos krymper F
och H faller då ofta snabbt till hopplöshet
eftersom skräck för plåga och död samtidigt
minskar V. Men hoppets jämvikt är
en instinktiv reglering, en copingmekanism
som motverkar hopplöshet. Hoppet stiger
då livsvärdet ökar genom mindfulness
(fågelsång och blommor blir vackrare) och
framtiden förlängs genom förnekande,
eller tillit till olika behandlingar. Hoppets
jämvikt förklarar varför sjuka kan bevara
hoppet trots dålig prognos i livets slut.
Nyckelord
Hopp, coping, palliativ vård, framtid
Summary
A hypothesis of how hope is preserved
in palliative care is presented by analysing
interviews, observations and literature
with grounded theory. The homeostasis of
hope is a subconscious coping mechanism
with three variables - the existential hope
(H), which is a function of the moment
life value (V) and the expected future (F).
H is the driver for everyday life. V is positive
except during severe suffering, and F
is perceived as unlimited by most healthy
people. Bad news regarding prognosis
reduces F. H then turns into hopelessness
since fear of pain and death at the same
time reduces V. But the homeostasis of
hope is an innate coping mechanism that
counteracts hopelessness. The existential
hope goes up when life value increases
through mindfulness and future is expanded
through denial, or trusting different
therapies. The homeostasis of hope
explains why patients at the end of life
keep up hope despite bad prognosis.
Key words
Hope, coping, palliative care, future
Patienters tro på mirakler - en positiv eller en negativ ressource?
Niels Christian Hvidt
Sammendrag
Troen på mirakler er at finde inden for
de fleste religionsretninger. Denne artikel
præsenterer troen på mirakler for derefter
at belyse, hvordan den kan indebære
en risiko for virkelighedsflugt, der kan give
sig til kende ved, at patienter opgiver den
lægelige behandling og i stedet håber på
Guds indgriben eller omvendt kræver
overdreven livsforlængende behandling,
for at Gud skal have tid til at udføre sit
under. Omvendt kan troen på mirakler
også fungere som en velintegreret del af
den religiøse tro og fungere positivt ved
at inspirere det håb, der gør, at patienter
finder mening og initiativ i situationer, hvor
de ellers kunne være fristede til at give op.
Med baggrund i disse overvejelser præsenterer
artiklen anbefalinger til, hvordan
behandlerne kan og bør forholde sig til
patienters tro på mirakler i praksis.
Nøgleord
Håb, mirakler, religiøs coping
Summary
Faith in miracles is found in most religions.
This article presents this wide
spread belief in miracles and seeks to
elucidate how such faith may contain
the risk of a deferring attitude where
patients abandon standard medical
treatment in favor of their belief in
divine healing. Conversely, hope for
miracles may also function as a well
integrated part of religious belief with
positive coping effects by inspiring
hope and meaning in situations where
patients might otherwise be tempted to
give up. Against the backdrop of these
considerations, the article presents recommendations
for how physicians and
nurses should handle patients' hope for
miracles.
Key words
Religious coping, miracle, spirituality,
compliance, spiritual healing
Sygepleje imellem håb og håbløshed - En teoretisk undersøgelse af håbets betydning for den kronisk syge
Kristianna Hammer
Sammenfatning
Denne artikel vil beskæftige sig med håbets betydning for den kronisk syge. Artiklen
er et sammendrag af en kandidatafhandling om samme emne. - Hvorfor kommer
nogle patienter sig, mens andre dør, når begge parter har fået stillet samme diagnose?
Hvis forskellen mellem den patient, der kommer sig, og den, der ikke gør, delvis er
et spørgsmål om indstilling til sygdommen, at troen og håbet har en indflydelse på
overlevelsen. Har håbet indflydelse på «livsviljen»? Og i så fald: hvilken indflydelse har
sygeplejersken på håbet og dermed på livsviljen?
Nøgleord
Håb, håbløshed, kronisk sygdom, sygepleje
HÅB
«Håb er lidenskab for det mulige»
Søren Kierkegaard
Allerede Francis Bacon (1561-1626) sagde, at «Håb er den smukkeste af alle følelser
og betyder meget for forlængelsen af livet, hvis blot håbet ikke så ofte blev
tilintetgjort, men derimod blev næret af lyst med en forventning om godt.» I en
helt moderne dansk rapport, «Patientens møde med sundhedsvæsenet» (2004)
står der: «Uanset situationens alvor, vil håb altid være et vigtigt aspekt af betydning
for patientens livskvalitet, som endvidere kan tænkes at have indflydelse på
helbredstilstand og dødelighed.» Det er Francis Bacons tanke om håb gentaget ord
til andet blot 400 år senere.
Håb kan defineres som «En dynamisk, fremtidsorienteret proces i reaktion på
vanskelige livsbegivenheder, og indebærer blandt andet troen på, at man vil være i
stand til at håndtere og modvirke vanskeligheder.» Eller med den korteste definition,
man kan tænke sig, og som er den definition af håb, der oftest anvendes indenfor
det palliative felt: «Håb er en forventning større end nul om at nå et mål». Håb er
ikke kun knyttet til håbet om helbredelse, men er nok så meget forbundet med andre
forventninger, hvilket netop bliver tydeligt, i forbindelse med døende patienter.
Håb er et fænomen med mange nuancer og facetter. Håb retter sig ikke alene
mod at nå et mål, håb er ikke kun et intentionelt håb, der retter sig mod opfyldelsen
af noget. Håb har ligeledes en dimension, hvor det er mere væsentligt, at mennesket
er håbende, end at det har et håb. Det er håbets eksistentielle dimension, som
først og fremmest er nært knyttet sammen med viljen til at leve og den mening vi
giver livet. Man kan altså hvile i håbet uden at det er rettet mod noget bestemt.
Håb er formodentlig et af de mest centrale begreber i den palliative indsats for
uhelbredeligt syge og døende patienter, for de pårørende og for behandlerne. Hvis
ikke patienten, de pårørende og behandlerne havde håbet som drivkraft, håbet om
livsforlængelse eller et håb om, at svære symptomer kan lindres, så var det næppe
tænkeligt, at patient, pårørende eller for den sags skyld behandlerne kunne holde
til gennem længere tid at befinde sig i en verden af sygdom. Samtidig er håb et vanskeligt
begreb i den daglige praksis, for ofte har patienten et håb, som ikke deles af
behandlerne. Endelig er perioder med følelse af håbløshed ofte de mest martrende og
lidelsesfulde for patient og pårørende, og for den sags skyld også for behandlerne.
Med dette temanummer har vi ønsket at belyse håbets betydning for patienter,
pårørende og behandlere. I artiklerne bevæger vi os rundt i håbets mange landskaber
for at undersøge håbets forskellige nuancer, og vi har bestræbt os for at belyse
mange forskellige aspekter af det «samlebegreb» som håbet er. Det er vores ønske,
at denne rejse gennem håbets landskaber også kan være til hjælp i den kliniske
hverdag, som drejer sig om at støtte døende mennesker og deres pårørende til at
navigere med håbet som kompas gennem deres livs måske vanskeligste periode.
Christian Juul Busch, Lars Johan Materstvedt, Eva Benzein
Hälsa och hopp inom omvårdnad
Ania Willman
Sammandrag
Den här artikeln beskriver de teoretiska
begreppen hälsa och hopp inom
omvårdnadsvetenskapen utifrån ett
humanistiskt, holistiskt perspektiv bland
annat genom att konkretisera begreppen
med hjälp av the Human Becoming
Theory. Hälsa beskrivs som en livsyttring
och ett sätt att vara. Hoppets innehåll
och struktur exemplifieras med hjälp av
en studie med äldre svenska personer.
Nyckelord
Hopp, hälsa, omvårdnad, omvårdnadsteori,
äldre
Summary
This paper describes the theoretical
concept of health and hope within
nursing science from a humanistic,
holistic perspective with the help of
the Human Becoming Theory. Health is
described as a way of living ones value
priorities. The content and structure of
the concept of hope is exemplified with
the help of a study with Swedish elders.
Key words
Hope, health, nursing, nursing theory,
elderly
Endrer håpet seg med diagnoser?
Tone Rustøen
Sammendrag
Hensikten var å belyse om håp er ulikt hos ulike pasientgrupper, eksempelvis hos pasienter med en hjertesvikt og pasienter med kreft. Begge disse pasientgruppene hadde en langt kommet sykdom. For å si noe om hva slags håp de hadde, ble de sammenlignet med et utvalg av den norske normalbefolkningen. Håp ble kartlagt i alle gruppene ved hjelp av Herths håps indeks. Det viste seg at pasientene med kreft og med hjertesvikt hadde et sterkere håp enn normalbefolkningen. Dette kan skyldes en reevaluering av hva som er viktig i livet, og at håpet hadde et innhold utover det å bli frisk eller leve lenge. Håp var ikke avhengig av sykdom mens grad av alvorlighet i noen av gruppene. De med kreft og hjertesvikt hadde sterkest håp på påstanden «Jeg kan huske lykkelige stunder», de hadde også sterkere håp enn normalbefolkningen når det gjaldt denne påstanden. Alle gruppene hadde lav skår på påstanden «Jeg har en tro
som gir meg trøst». Våre foreløpige konklusjoner er at håp var likt i de ulike pasientgruppene, men at det skilte seg fra håp i normalbefolkningen.
Stikkord
Håp, Herths håpsindeks, kreft, hjertesvikt, normalbefolkningen
Når håbet lyser livet op og blænder for døden
Karen Marie Dalgaard
Sammendrag
Artiklen bidrager til en empirisk forståelse
af, hvordan uhelbredeligt syge
mennesker finder håb og mening i et
uhelbredeligt sygdomsforløb. Artiklen er
baseret på et kvalitativt empirisk studie
inspireret af Grounded Theory. Det
empiriske grundlag er tilvejebragt via feltarbejde
i private hjem, hospice og hospital
kombineret med en interviewundersøgelse
gennemført i syv familier ramt af
uhelbredelig sygdom. Studiet viser, at en
uhelbredelig sygdomsdiagnose udløser et
eksistentielt vendepunkt i livet. De uhelbredeligt
syge tvinges til at bremse op,
revurdere deres liv og finde ny mening
i livet på nye betingelser. I den situation
aktiveres livsfremmende livsfænomener
som håb og mening og livsbegrænsende
livsfænomener som håbløshed, meningsløshed,
frygt, angst, bitterhed og skyld.
Med håb og mening som omdrejningspunkt
indkredses dynamikken mellem
disse livsfænomener. Det konkluderes,
at uhelbredeligt syge mennesker grundlæggende
stræber efter at finde håb og
mening i livet, selv når livsbegrænsende
livsfænomener truer med at begrænse
livsudfoldelsen.
Nøgleord
Uhelbredelig sygdom, eksistentielt vendepunkt,
livsfænomener, håb, mening.
Summary
This article is a contribution to an
empirical understanding of how terminally
ill people find hope and meaning
throughout the illness trajectory.
The article is based on a qualitative,
empirical research study inspired by
Grounded Theory. Empirical data were
obtained through field studies in private
homes, hospice and hospital, combined
with interviews in seven families
experiencing terminal illness. The study
points out that the diagnosis terminal
illness provokes an existential turning
point in life. The incurably ill are forced
to stop short, reconsider life and find
hope and meaning in life on new conditions.
In this situation life promoting life
phenomenon such as hope and meaning,
and life limiting life phenomenon
such as hopelessness, meaninglessness,
fear, anxiety, bitterness and guilt occur.
Focusing on hope and meaning, the
dynamics between these life phenomena
are pinned down. The conclusion is
that terminally ill people fundamentally
strive for hope and meaning in life
even when life limiting life phenomena
threaten the development of life.
Key words
Terminal illness, existential turning point,
lifephenomena, hope, meaning
I rörelse mot hopp - hälsostödjande familjesamtal i palliativ vård
Eva Benzein
Sammanfattning
Att vara obotligt sjuk påverkar inte bara
den enskilde individen utan även de
närstående. När livet är hotat uppstår
behov av att penetrera existentiella
frågor, t ex frågor om hopp. Denna artikel
och det redovisade projektet bygger
på ett antagande om att upplevelsen av
hopp kan främjas om familjen får möjlighet
att tillsammans med sjuksköterskor
samtala om sin livssituation och hoppets
betydelse för familjen. Vid Humanvetenskapliga
Institutionen, Högskolan i
Kalmar har vi utvecklat en modell för
Hälsostödjande familjesamtal, som syftar
till att lindra familjers lidande och stödja
deras välbefinnande och hopp. Modellen
och dess tillämpning i palliativ vård
presenteras i artikeln tillsammans med
resultatet från familjernas utvärdering av
samtalen.
Nyckelord
Hopp, samtal, hälsopromotion, familjsjuksköterskerelation,
palliativ vård
Summary
Living with an incurable disease does
not only affect that individual but also
the family. When life is threatened
needs of talking about existential issues,
for example hope, arise. This article and
the presented project are based on
the underpinning assumption that the
experience of hope may be promoted
if families have the opportunity to talk
with nurses about their life situation
and meaning of hope. At the School
of Human Sciences, Kalmar University,
we have developed a model for Health
promoting conversations with families,
with the purpose of alleviating suffering
and promote well-being and hope. The
model and its application in palliative
care is presented in the article as well
as the result of the families' evaluation
of the conversations.
Key words
Hope, conversation, health promotion,
family-nurse relationship, palliative care
Lægens magt og magtesløshed1
Ole J. Hartling
Sammendrag
At give en besked til en patient om en dårlig prognose er noget af det vanskeligste
for en læge. Men det er blandt andet ifølge lovgivningen en pligt at give patienten fuld
information som grundlag for patientens selvbestemmelsesret. Mange læger er usikre i
den situation. Lægens magtesløshed over for sygdommen opleves som et svigt. Patienten
kan reagere med vrede, og både patient og læge oplever, at det på en måde er
lægens skyld, at livet er så hårdt, som det er. Ingen har skyld, hvor han ikke har magt,
men da magtesløsheden er svær at bære, påtager lægen sig ubevidst skylden for at
bevare en illusion om, at han også har magten. Det medfører, at patienten bliver alene
i magtesløsheden. Hvis lægen tør erkende sin magtesløshed, har han stadig mulighed
for at være til stede som læge og menneske. Den realitet og ærlighed kan også give
tryghed og kan betyde, at lægen kan være hos patienten som det magtesløse menneske,
han er.
Nøgleord
Information, dårlige nyheder, patienters forventninger, håb, magt, magtesløshed, skyld
Håp belyst ut fra Kant og Kierkegaard
Roe Fremstedal
Sammendrag
Denne artikkelen forsøker å (videre)
utvikle, og i noen grad forsvare, et
skille mellom ulike bestemte håp og et
generelt håp. Håp om helse og kurasjon
behandles kort som eksempler på
bestemte håp. Jeg forsøker dessuten å
skissere et skille mellom berettiget og
uberettiget håp i forlengelsen av Kant
og Kierkegaard.
Nøkkelord
Generelt håp, spesielt håp, berettiget
håp, uberettiget håp
Summary
This article tries to develop, and to some
extent to defend, a distinction between
general hope and specific hopes. Hopes
about health and curation are dealt with
shortly as examples of specific hopes.
The article tries to use the different
analyses of Kant and Kierkegaard in
order to sketch a distinction between
justified and unjustified hope.
Key words
General hope, specific hope, justified
hope, unjustified hope
Håp som medisin når medisiner ikke virker - samtaler med ryggmargsskadde
Vibeke Lohne
Sammendrag
Denne artikkelen forteller historien om ti ryggmargsskadde kviner og menns er faringer med vekslende håp og fortvilelse gjennom fire år etter ulykken. Historiene er basert på kvalitative intervjuer, som ble tatt opp på lydbånd, transkribert og hermeneutisk analysert. Håpets prosess ble beskrevet som opp- og nedturer i den umiddelbare rehabiliteringsperioden, mens håpet stabiliserte seg gjennom det første året etter skaden og vekslet deretter mellom fortvilelse og fremgang, som igjen stimulerte håpet på nytt. Frykten og usikkerheten plasserte håpet i skyggen, mens håpets vei førte ut av lidelsens vonde sirkel og tilbake til livets daglige og allmenne utfordringer fire år etter ryggmargsskaden.
Nøkkelord
Håp, tillit, vilje, usikkerhet, emosjonelle svingninger, vendepunkter, kraft, ryggmargsskade, kamp, lidelse
Hoppets jämvikt i livets slut
Hans Thulesius
Sammanfattning
Genom analys av intervjuer, observationer
och litteratur med hjälp av grounded
theory presenteras en hypotes om hur
hoppet bevaras i palliativ vård. Hoppets
jämvikt är en omedveten copingstrategi
med tre variabler - det existentiella hoppet
(H) som är en funktion av livsvärdet
just nu (V) och den förväntade framtiden
(F). H är drivkraften för att orka leva. V
är positivt utom hos de mest plågade
och F ses som oändlig av de flesta friska.
Vid besked om dålig prognos krymper F
och H faller då ofta snabbt till hopplöshet
eftersom skräck för plåga och död samtidigt
minskar V. Men hoppets jämvikt är
en instinktiv reglering, en copingmekanism
som motverkar hopplöshet. Hoppet stiger
då livsvärdet ökar genom mindfulness
(fågelsång och blommor blir vackrare) och
framtiden förlängs genom förnekande,
eller tillit till olika behandlingar. Hoppets
jämvikt förklarar varför sjuka kan bevara
hoppet trots dålig prognos i livets slut.
Nyckelord
Hopp, coping, palliativ vård, framtid
Summary
A hypothesis of how hope is preserved
in palliative care is presented by analysing
interviews, observations and literature
with grounded theory. The homeostasis of
hope is a subconscious coping mechanism
with three variables - the existential hope
(H), which is a function of the moment
life value (V) and the expected future (F).
H is the driver for everyday life. V is positive
except during severe suffering, and F
is perceived as unlimited by most healthy
people. Bad news regarding prognosis
reduces F. H then turns into hopelessness
since fear of pain and death at the same
time reduces V. But the homeostasis of
hope is an innate coping mechanism that
counteracts hopelessness. The existential
hope goes up when life value increases
through mindfulness and future is expanded
through denial, or trusting different
therapies. The homeostasis of hope
explains why patients at the end of life
keep up hope despite bad prognosis.
Key words
Hope, coping, palliative care, future
Patienters tro på mirakler - en positiv eller en negativ ressource?
Niels Christian Hvidt
Sammendrag
Troen på mirakler er at finde inden for
de fleste religionsretninger. Denne artikel
præsenterer troen på mirakler for derefter
at belyse, hvordan den kan indebære
en risiko for virkelighedsflugt, der kan give
sig til kende ved, at patienter opgiver den
lægelige behandling og i stedet håber på
Guds indgriben eller omvendt kræver
overdreven livsforlængende behandling,
for at Gud skal have tid til at udføre sit
under. Omvendt kan troen på mirakler
også fungere som en velintegreret del af
den religiøse tro og fungere positivt ved
at inspirere det håb, der gør, at patienter
finder mening og initiativ i situationer, hvor
de ellers kunne være fristede til at give op.
Med baggrund i disse overvejelser præsenterer
artiklen anbefalinger til, hvordan
behandlerne kan og bør forholde sig til
patienters tro på mirakler i praksis.
Nøgleord
Håb, mirakler, religiøs coping
Summary
Faith in miracles is found in most religions.
This article presents this wide
spread belief in miracles and seeks to
elucidate how such faith may contain
the risk of a deferring attitude where
patients abandon standard medical
treatment in favor of their belief in
divine healing. Conversely, hope for
miracles may also function as a well
integrated part of religious belief with
positive coping effects by inspiring
hope and meaning in situations where
patients might otherwise be tempted to
give up. Against the backdrop of these
considerations, the article presents recommendations
for how physicians and
nurses should handle patients' hope for
miracles.
Key words
Religious coping, miracle, spirituality,
compliance, spiritual healing
Sygepleje imellem håb og håbløshed - En teoretisk undersøgelse af håbets betydning for den kronisk syge
Kristianna Hammer
Sammenfatning
Denne artikel vil beskæftige sig med håbets betydning for den kronisk syge. Artiklen
er et sammendrag af en kandidatafhandling om samme emne. - Hvorfor kommer
nogle patienter sig, mens andre dør, når begge parter har fået stillet samme diagnose?
Hvis forskellen mellem den patient, der kommer sig, og den, der ikke gør, delvis er
et spørgsmål om indstilling til sygdommen, at troen og håbet har en indflydelse på
overlevelsen. Har håbet indflydelse på «livsviljen»? Og i så fald: hvilken indflydelse har
sygeplejersken på håbet og dermed på livsviljen?
Nøgleord
Håb, håbløshed, kronisk sygdom, sygepleje